Kapløb til månen

Klik på de blå tal for at se link til flere oplysninger om emnet - eller gå direkte til links.

Den russiske kosmonaut Yuriy Gagarin
i bussen på vej ud til Vostok 1's
affyringsrampe for at
blive det første menneske i rummet.
Billedet er fra NASAs StarChild-sider.⁹

En abe for meget

Amerikanerne havde sat alle sejl til, og i 1961 pressede astronauterne på for at komme afsted ud i rummet, men forsøgslederne var ikke helt parate endnu. De ville lige prøve med en abe først. Og imens blev Yuriy Alexejevitj Gagarin¹ skudt ud i omløb omkring jorden og blev det første menneske i rummet.

Da det endelig lykkedes amerikanerne at få Alan Shepard¹ op - og hvem husker ham? - var det ikke engang i et omløb, men blot i en kanonkugle-bane, der sendte ham uden for atmosfæren og i en bue ned i vandet efter i alt 15 minutters flyvetur.

Den røde stjerne

Det stod i det hele taget ikke godt til med amerikansk rumforskning i starten af 60'erne. Allerede i 1957 havde Sovjetunionen forbløffet verden med den første satellit, Sputnik², og det huede ikke amerikanerne at se den lille, kommunistiske stjerne svæve hen over deres hoveder, mens resten af verden så til i stum beundring. I den spændte koldkrigs-stemning krævede det heller ikke meget fantasi at forestille sig alle de spionkameraer og bomber, russerne kunne udstyre sådan en Sputnik med, og det var denne ydmygelse, der for alvor satte gang i kapløbet om rummet.

Websiden "Battle of the Harvest Moon"³ har en detaljeret og personlig beretning om starten på dette kapløb mellem supermagterne, set med en menig USA-borgers øjne.

Pep-talk

Men selv de mest optimistiske kongresmedlemmer tabte underkæben, da John F. Kennedy deklamerede for kongressen, at der skulle landsættes amerikanere på månen inden ti-året var omme. På det tidspunkt evnede de fleste amerikanske raketter ikke at hæve sig mere end ti-tyve meter fra jorden, før de eksploderede, og ingen turde tænke på overhovedet at sætte et menneske op i toppen af dem. `Rejsen til Månen' var stadig noget, der hørte hjemme i science-fiction fortællingerne.

Men tiden kaldte på en stor opgave, der kunne samle nationen. Udvindelse af bølgeenergi fra havet var under seriøs overvejelse, men den russiske rumsucces afgjorde sagen. På Rice University i september 1962⁴ bekendtgjorde Kennedy for USA's befolkning, at månen skulle erobres - "ikke fordi, det er let, men fordi det er svært."

"We choose to go to the moon..."

John F. Kennedy taler
på Rice University i 1962.⁴

Rover-bilen, der var ombord på
Apollo 15, fotograferet på månens
overflade. Billedet er fra NASAs
eget billedarkiv på Internet.⁷

Og præsidentens pep-talk gav pote. 8 år og 20 milliarder dollars senere kunne Neil Armstrong kravle ned ad modulstigen og tage 'det store spring for menneskeheden' til Månens overflade. Apollo-programmet⁵ havde gjort drømmen til virkelighed med et projekt, der er blevet kaldt den største ingeniørmæssige præstation siden Giza-pyramiderne.

Videnskabsmændene holdt sig til gengæld i baggrunden. De mente, at man ville have fået meget mere for pengene ved at satse på ubemandede missioner, der kunne tage jordprøver ved hjælp af robotter.

Hastværk

Ingen Apollo-astronauter omkom i rummet, men til gengæld mistede tre af dem livet på jorden, da der udbrød brand i den allerførste Apollo 1-kapsel under en test. Kapslen, hvor de tre astronauter opholdt sig, var fyldt med ren ilt, der gjorde branden eksplosiv, og de efterfølgende undersøgelser viste blandt andet, at man midt i denne brandfælde, hvor en enkelt gnist var nok til at udløse eksplosionen, kunne finde store bundter af sammenrullede, dårligt isolerede ledninger, som ingen havde haft tid til at udskifte. Noget tydede på, at det ikke så meget var manglende viden, men snarere den pressede tidsplan, der havde slået de tre astronauter ihjel.

Samme år omkom også den sovjetiske kosmonaut Vladimir Komarov, da hans fartøj Soyuz 1 blev knust ved tilbagevendingen til Jorden.

Gus Grissom, Ed White og Roger Chaffee
omkom under testforsøgene med de første
rumkapsler.
Websiden på A1-Mission⁸ viser bl.a.
de tre astronauter på vej ind i kapslen
- det sidste billede taget af
Apollo 1-holdet i live.

Links

1. Rumalderens pionerer bl.a. Yuriy Gagarin, Alan Shepard og Neil Armstrong. 2. Sovjetiske og amerikanske raketopsendelser fra 1950'erne til i dag, kronologisk oversigt 3. Battle of the Harvest Moon Personlig beretning om månekapløbet, set med en menig USA-borgers øjne. 4. "We choose to go to the moon..." Kennedy's tale ved Rice University september 1962 - den fulde tekst på video: http://www.famfun.com/tube/mmpg1x.html 5. Apollo-missionerne Lunar Surface Journal NASA-side, hvor astronomen Eric Jones har samlet oplysninger om de syv Apollo-ekspeditioner, der udforskede månens overflade. Her kan man læse om fartøjerne, dragterne, redskaberne og månebilerne. Smithsonian's National Air and Space Museum, Apollo Manned Space Program - har info om alle Apollo-missionerne. Scientific Discoveries of Apollo Her kan man se nogle af de videnskabelige resultater fra Apollo-programmet. 6. Ingeniørernes skitser til månefartøjer 7. NASAs billedarkiv med søgefunktion 8. Branden i Apollo 1 9. Generelt om rummets erobring NASAs StarChild-sider - hvor børn også kan være med. Mange emner, mange billeder. History of Space Exploration This New Ocean: A History of Project Mercury Manned Space Exploration NASA Space Program Time Line

Til toppen af siden

Tilbage til hovedsiden